I North Dakota ligger byen Leith med blot 24 indbyggere. De fleste af dem er landmænd og ranchejere, der har arvet jorden fra tidligere generationer. De fører en idyllisk tilværelse i et landskab, der vækker mindelser om en romantisk post-apokalyptisk verden, da befolkningen er svundet ind i de sidste hundrede år. Alt er fryd og gammen, indtil deres nye nabo flytter ind, nemlig white supremacisten Craig Cobb. Cobb ønsker at overtage kontrollen i byen ved at opkøbe jord og forvandle den til en nynazistisk bosættelse.