Min far Toni Erdmann

Winfried Conradi (Peter Simonischek) er en pensionsmoden spasmager. Han elsker at drive gæk med alle omkring sig, og så snart lejligheden byder sig, ifører han sig kunstige tænder, fjollede hatte eller parykker og en opdigtet identitet. Om det er som et værn mod virkeligheden eller bare for at underholde står ikke fuldkommen klart i tyske Maren Ades tredje spillefilm. For er der noget, ’Min far Toni Erdmann’ ikke er, så er det et entydigt, gennemskueligt værk. Snarere er det en absurd, dybt menneskelig komedie, hvor balancen mellem depressionen og den legende lethed, mellem det kynisk overfladiske og det rørende inderlige konstant vakler.