Indiana Jones og jagten på den forsvundne skat
HD er valgt
Når du vælger Leje, har du 14 dage til at begynde at se filmen og 48 timer til at se den færdig.

Beskrivelse

Indiana Jones (Harrison Ford) er ingen almindelig arkæolog. Da vi møder ham, befinder han sig i den peruvianske jungle i 1936, hvor han løber spidsrod mellem den ene fælde efter den anden, inklusiv en kæmpestor rullende kampesten. En fransk arkæolog, Belloq, spillet af Paul Freeman, snupper artifakten og planlægger at dræbe vores helt. I den første af mange føljeton-lignende flugter, undslipper Indy Belloq ved at hoppe om bord på et fly. Er Indiana Jones overhovedet bange for noget? Ja, slanger. Næste gang vi ser Jones, er han professor, blid i mælet og iført briller. Han bliver imidlertid kaldt væk fra universitet af Marcus Brody (Denholm Elliott) for at finde den forsvundne Pagtens Ark. Nazistene er tilsyneladende allerede i færd med at lede efter Ark, som Hitler håber at kunne udnytte til at gøre stormtropperne usynlige. Men for at finde Arken må Indy først finde en medaljon, der er beskyttet af hans gamle ven, Abner Ravenwood, hvis datter Marion (Karen Allen) tydeligvis har kendt Jones tidligere. Trods deres personlige uoverensstemmelser bliver Indy og Marion partnere i det ene action-fyldte eventyr efter det andet, lige fra tusindvis af slanger i Sjælenes Brønd til den pyrotekniske opgravning af den hellige Ark. Raiders of the Lost Ark er et fælles projekt for Hollywood-vidunderne George Lucas og Steven Spielberg, baseret på et manuskript af by Lawrence Kasdan og Philip Kaufman. Filmen er et hæsblæsende eventyr på 115 minutter. Filmen kostede 22 milloner dollars at producere, hvilket er næsten tre gange så meget som forventet, men den indtjente 200 millioner dollars, da den fik premiere. Den blev efterfulgt af Indiana Jones and the Temple of Doom (1985) og Indiana Jones and the Last Crusade (1989), samt en tv-serie, der dog ikke eksisterede længe.

Yderligere oplysninger

Instruktører

Steven Spielberg

Studio

Paramount

Undertekster

Dansk

Udgivelsesår

1981

Aldersklassifikation

The Media Council for Children and Young People

15


Varighed

1 t 55 min

Genrer

Action/Eventyr

Forfattere

Lawrence Kasdan
George Lucas
Philip Kaufman

Størrelse

6,71 GB (1080p HD)
3,09 GB (720p HD)
2,28 GB (SD)

Yderligere vilkår

Vilkår for transaktioner